Om Sanseriet – idé

Idé… hvem, hvad, hvorfor…

Sanseriet er en hyggelig  og professionel klinik i skønne rammer, beliggende i Øby nær Ørum, Vejrumbro og Viborg.

Her tilbyder jeg klassisk kinesisk akupunktur, terapeutisk massage og healing, hver for sig eller ofte i en kombination med elementer fra hhv. Nordlys Massage, Reiki Healing, hotstone mv.

Læs meget mere om de forskellige behandlinger her 😉

I første omgang var Sanseriet tænkt som et mødested for mennesker, der deler min passion for krop, sind, ånd – sammenhængene mellem psykiske ubalancer og fysiske skavanker, selvudvikling, økologi, kost og bevægelse.

Hvorfor hedder det Sanseriet?

Det er det bedste navn jeg kan komme i tanke om, fordi det dækker over alle mine interesser i en skøn forening, og fordi nogle af disse sanser vil blive vækket, når du modtager en behandling hos mig. Af og til vil der være events i kalenderen og her vil flere af sanserne komme i spil.

Tænk bare på de 6 sanser: smagssansen, synssansen, lugtesansen, følesansen, høresansen og den 6. sans.

Hvem står bag?

Mit navn er Joan Liin, jeg er uddannet RAB Nordlys Massageterapeut, RAB klassisk kinesisk akupunktør, massør, reiki healer mm. Jeg har de senere år arbejdet med at få en dybere forståelse af essensen i kinesisk medicin, praktisk akupunktur, kinesisk kostvejledning samt Qigong.

I Sanseriet arbejder jeg med holistisk massage udfra Nordlys Massage principperne, det vil sige, at klassisk kropsmassage, som du sikkert kender fra din fysioterapeut eller sportsmassør krydres med kropspsykologi, healing, akupressur/akupunktur og energetisk balance af kroppen. Det er altid det hele menneske der er i fokus og jeg lægger stor vægt på nærvær, helhed og sammenhæng. Læs mere om mig og min måde under ‘personlig præsentation‘.

RAB certificeret?
Ja, jeg har siden 1. januar 2018 været RAB registreret behandler. RAB er en beskyttet titel, der kun må bruges af behandlere, der lever op til lovgivningens krav om bl.a. uddannelse, etik og god klinisk praksis. Indlæringen om kroppens anatomi, fysiologi og sygdomme er på sygeplejeniveau og ligger udover ‘almindelig’ massør-uddannelse. Det har den store fordel for dig, at du formentlig vil kunne få tilskud til dine behandlinger via din arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring og/eller tilskud fra Sygeforsikringen danmark.

Vil du vide mere?
Følg mig på Facebook, LinkedIn eller Instagram


Vil du booke tid 

Klik her for at booke tid

Eller kontakt mig på mail eller sms. Så svarer jeg dig så hurtigt jeg kan.
Jeg tager aldrig telefonen når jeg har behandlinger i klinikken men ringer tilbage, hvis du lægger en besked.
Glæder mig til at høre fra dig :-))

sanseriet-pain-rainbow