Generelt om massageformen

Nordlys massage

Jeg arbejder med holistisk massage udfra Nordlys Massage principperne. Helhed og sammenhæng er nøglebegreber med krop, sind og sjæl som omdrejningspunkt. Massagen er behagelig og dyb og hvad enten det handler om at skabe sundhed og velvære, behandle stress i kroppen, spændinger, myoser eller skavanker, er det altid ‘det hele menneske’ der er i fokus.

Nordlys massage er mere end almindelig fysiurgisk massage. Klassisk kropsmassage kombineres med energetisk balance og kropspsykologi og der anvendes elementer fra kraniosakralterapi, akupressur, triggerpunktmassage, cupping og zoneterapi.

Der lægges stor vægt på nærvær, indføling, helhed og sammenhæng.
Massagen indledes næsten altid med kontakt til dine chakra og afsluttes som regel med lukning/samling af kroppen.

Jeg bruger altid en god, nærende økologisk massageolie.

Massagen foregår afklædt og tildækket, men du kan beholde dit undertøj på.
De fleste oplever en meget dyb afslappet tilstand under massagen.
Jeg stiller lagner, håndklæde og olie til rådighed – men du må også gerne medbringe dine egne lagner, hvis du hellere vil det.

 

nordlysmassage