På årets anden sidste dag tog jeg imod en udfordring, som viste sig at blive noget af en ’sanseåbner’, der varmt kan anbefales som årets nytårsforsæt, hvis der skal afprøves nye grænser i 2019. Indenfor to dage havde jeg fået lignende invitationer fra forskellige sider, så nu skulle det være. Jeg drog igennem skoven ned til Kjællinghøl, hvor de 8 andre deltagere var ankommet til svedhytten, der var bygget i dagens anledning. Kun den ene kendte jeg en smule, de øvrige deltagere var alle ’fremmede’ for mig. Jeg var i den grad ude af min comfortzone! Men jeg blev vel modtaget og da der var kommet godt gang i bålet gik seancen i gang..

Svedhytte events er et nordamerikansk fænomen fra ’gamle dage’, hvor indianere brugte svedhytter til renselse, men vi kender lignende traditioner fra andre kulturer, f.eks. de finske saunaer. Hytten varmes op af sten fra bålet og når der kommer vand på bliver temperaturen og luftfugtigheden i hytten helt enorm. Jeg lærte at svede! Fire gange var vi inde i hytten og i pauserne blev vi afkølet i åen eller blev opfordret til at ligge i det iskolde græs og mærke jordens hjertebanken. Det meste af seancen foregik i stilhed. For hver gang kom der flere rødglødende sten på – mere vand… og temperaturen steg og steg. Her sad vi på hvert vores liggeunderlag tæt pakket i hytten og min krop værkede. Ondt i ryggen, ben der sover, hofter og knæ skreg på min opmærksomhed. Men efter et stykke tid var det som at træde ind i en anden verden. Der kom fred i krop og sind og udrensningen gik i gang.

Efter sidste ophold i hytten var det blevet helt mørkt på Kjællinghøl og vi afsluttede ved bålet med en suppe som jeg aldrig har smagt mage. Måske var det stemningen – måske var det min smagssans, der var blevet styrket, eller måske var det bare den bedste suppe ever…? – og da vi havde pakket sammen gik min tur alene tilbage igennem skoven. Telefonen var død og stierne som jeg kender så godt virkede fremmede i mørket. Mine sanser var i den grad på arbejde – men jeg var ’høj’! og jeg er stadig fuldstændig på halen af taknemmelighed over, at der findes mennesker, som tager initiativ til at stå for denne slags arrangementer for sine blå øjnes skyld, eller bare fordi….. !

Sikke en afslutning på 2018 – af hjertet TAK 🙂

Husk at elske mens du tør det. Husk at leve mens du gør det.
Piet Hein

Svedhytte event på Kjællinghøl